Hvor finder jeg noderne til Kuhlaus kompositioner?
– en side fra webstedet josebamus.dk  
tilbage til siden Kuhlau LINKS   (biblioteker, nodehandel, forlag) tilbage til startsiden   (josebamus.dk)
klaversonaten op.46 nr.2

På Kuhlaus tid blev de fleste noder trykt i tværformat. Herover ses den første side af klaversonaten op.46 nr.2, udgivet hos August Cranz i Hamburg 1823. Klik på noden for at se den i større format.

op.46 nr.2 i ny udgave

Herover ses den samme sonate i Cranz's nyudgave fra 1838. Nu er noden trykt i højformat, men det varede endnu adskillige år, før dette format blev normen. Klik på noden for at se den i større format.

nodeside fra Elverhøj

De fleste Kuhlau-førstetryk er såkaldte pladetryk, hvor nodetegnene er punslede og graverede ind i en metalplade, dvs. teknikken er stort set den samme som ved kobberstik. Også titelbladene er fremstillet på denne måde, og de er ofte overdådigt udsmykkede. Her ses titelbladet til det klaverudtog af Elverhøj, som udkom hos C.C.Lose i København i 1828, samme år som stykket havde premiere. Klik på noden for at se den i større format.

klavervariationerne op.22

Titelbladet til August Windings genudgivelse af klavervariationerne op.22, der er omtalt i teksten til højre

UELZENER KUHLAU-EDITION

Det er især kompositionerne for fløjte (soloer, duoer, trioer og en enkelt kvartet) samt for fløjte og klaver, der er blevet genudgivet i nyere og nyeste tid. Desværre skæmmes mange af disse udgaver af fejl – også selv om de hævdes at være reviderede af kendte fløjtenister! – og det var grunden til, at SYRINX VERLAG sammen med Kuhlaus fødeby Uelzen, påbegyndte udgivelsen af UELZENER KUHLAU-EDITION. Wissenschaftlich-praktisch Gesamtausgabe der Flötenwerke Friedrich Kuhlaus. Her ses titelbladet til Bd.31, der udkom i 2010.

Hvad mange pianister har spurgt efter
i årevis, nemlig en nyudgivelse af Kuhlaus sonater, blev omsider til virkelighed, da en samlet udgave i fire bind så dagens lys i oktober 2012. Det er det af prof. Ishihara stiftede "International Friedrich Kuhlau Society", der står for udgivelsen. Billedet viser titelbladet til 1. bind, der som motiv har huset i Nyhavn, hvor Kuhlau boede i sit sidste leveår. Du kan læse mere her: Kuhlaus sonater.

En vejledning og nogle anbefalinger
Hvis de noder du søger er i handelen, er der ikke det store problem – bortset fra at du kan komme til at vente længe på at noderne skaffes hjem, og bortset fra at der efterhånden ikke findes én eneste forretning i Danmark, hvor man bare kan gå ind og købe en node! Al handel med noder foregår i dag over nettet. Se videre under menupunktet LINKS.

Hvis det er fløjten, du dyrker (og som du kan se på siden Værkfortegnelse har Kuhlau skrevet ikke mindre end 81 kompositioner, hvori fløjten indgår, enten alene eller sammen med klaver), er det heller ikke det store problem, for mange af disse værker er stadig i handelen. Det er især franske musikforlag, der har nyudgivet disse værker. Hvis du vil være sikker på at få en fejlfri og kritisk-revideret udgave, bør du dog nok overveje UELZENER KUHLAU-EDITION, som er nærmere omtalt i kolonnen til venstre. Se videre under menupunktet LINKS.

Hvad angår klavermusikken, stod der her indtil for nylig, at "ingen af Kuhlaus store og prægtige klaversonater er blevet genudgivet i nyere tid, og det samme gælder hans mange herlige variationsværker og rondoer." I kolonnen til venstre havde jeg tilføjet et fiktivt titelblad til "Kuhlaus udvalgte sonater og variationsværker" med den ironisk mente tilføjelse: "IKKE UDGIVET!!!". Det er der nu til overflod rådet bod på gennem professor Ishiharas udgivelse af samtlige Kuhlaus sonater – altså ikke sonatinerne, men de rigtige sonater! – og billedet er nu udskiftet med titelbladet til 1. bd. af den nye udgivelse. Du kan læse mere om den her: Kuhlaus sonater.

Sådan downloader du digitaliserede noder fra Det kgl. Bibliotek
Det kgl. Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus har begge en næsten komplet samling af Kuhlaus musik. Man kan rekvirere noderne til læsesalen, og Statsbiblioteket stiller faciliteter til rådighed, så man selv ganske gratis kan kopiere materiale, der ikke kan udlånes. Men det har man jo kun glæde af, hvis man bor i nærheden af Århus. Imidlertid er Det kgl. Bibliotek i gang med et gigantisk digitaliseringsprojekt, hvor det er meningen at enhver fra sin egen computer frit skal kunne downloade materialet. Af Kuhlau er i skrivende stund foreløbig 93 værker tilgængelige på denne måde. Under menupunktet LINKS kan du se hvordan du klikker dig ind på Det kgl. Biblioteks Kuhlau-noder. Det første du ser er denne liste (her er kun vist begyndelsen):

søgning i Det kgl. Biblioteks digitale noder

Lad os klikke ind på op.4, Kuhlaus første "Grande Sonate" (den er på ikke mindre end 27 sider), som han fik udgivet på det ansete musikforlag Breitkopf & Härtel i 1810, og som blev særdeles rosende anmeldt i det ikke mindre anset Allgemeine musikalische Zeitung. Noden downloades nu som en pdf-fil. Du kan bladre frem og tilbage i den, og du kan udprinte hele værket eller enkelte udvalgte sider. Her ses den første side i en formindsket udgave:

klaversonaten op.4

Måske synes du nu det er problem, at noderne ikke helt ser ud, som du er vant til fra moderne udgaver (bemærk f.eks. at nøglerne kun er medtaget på første linje). Med lidt god vilje, kan man dog hurtigt vænne sig til at spille efter de gamle noder, og det er også kun i begyndelsen af 1800-tallet, nodetrykket kan virke lidt primitivt. De fleste tidlige udgaver af Kuhlaus er faktisk meget lette at læse.

Nogle anbefalinger
Når jeg kigger listen fra Det kgl. Bibliotek igennem, glæder jeg mig specielt over, at op.22, Variationer over en dansk folkesang, er medtaget. Det er et af Kuhlaus allerbedste klaverværker. I min Kuhlau-biografi påviser jeg i øvrigt, at temaet er en i dag aldeles ukendt melodi til "Det var en lørdag aften", en melodi med rødder tilbage i middelalderens folkeviser. Her er det undtagelsesvis ikke det originale nodetryk, som er blevet digitaliseret, men August Windings genudgivelse fra 1897 – og det betyder jo så til gengæld, at vi har at gøre med et moderne og let læseligt nodetryk.

Dyrkere af 4-hændigt klaverspil kan glæde sig til op.123, Allegro pathetique, og op.124 Adagio et Rondeau. Begge minder de meget om Schuberts 4-hændige klaverstykker, skønt Kuhlau sandsynligvis slet ikke har kendt denne (Schubert blev først for alvor kendt efter Kuhlaus død).

De færreste er klar over, at Kuhlau har komponeret over 100 lieder og sange, overvejende komponeret til tyske tekster. De fleste er samlet i Kuhlaus Romancer og udvalgte Operasange, der udkom på P. Wagners forlag i midten af 1870'erne og siden blev genoptryk på Wilhelm Hansens forlag. De kan muligvis endnu fås til hjemlån fra nogle biblioteker. Det kgl. Bibliotek har foreløbig kun digitaliseret op.9, Sei Canzoni (dvs. 6 italienske sange) og op.72b, 3 sange til tyske tekster.

Derimod savner jeg på Det kgl. Biblioteks liste klaversonaterne op.26 nr.1-3, op.46 nr.1-3, og op.52 nr.1-3. Det er uden tvivl disse 9 klaversonater, som først og fremmest vil tiltrække sig klaverspillerens opmærksomhed. Det er fremragende musik, og så stiller de ikke så store krav til de pianistiske færdigheder som de første sonater op.4, 5, 6 og 8 eller som op.30. Men allermest savner jeg den store sonate op.127, som Kuhlau allerede komponerede før 1820 (i dette og de følgende år optrådte han selv og hans elever jævnligt med denne sonate ved deres koncerter), men som først blev udgivet efter hans død – der var nemlig ikke længere salg i store og krævende klaverværker; nu ønskede publikum i stedet små lette sonatiner samt rondoer komponeret over populære operatemaer (disse måtte Kuhlau af bitter nød "fabrikere" på samlebånd).

Et specielt problem med kammermusikværkerne
Til Kuhlaus allerbedste værker hører de tre kvartetter for violin, bratsch, cello og klaver (op,32, op.50 og op.108), de tre kvintetter for fløjte, violin, 2 bratscher og cello (op.51 nr.1-3), og strygekvartetten op.122, den eneste af 6 planlagte han nåede at få skrevet.

Fløjtekvintetterne og strygekvartetten kan fås i moderne udgaver både som partitur og i stemmer. De tre klaverkvartetter er derimod ikke blevet genudgivet, og selv om de to første nu kan downloades fra Det kgl. Bibliotek, så står man med et problem, hvis man ønsker at spille dem. Det var nemlig på den tid ikke almindeligt, at klaverstemmen tillige fungerede som partitur – pianisten har kun sin egen stemme, og det er for de fleste et problem, når man skal indstudere værket.

Jeg er overbevist om, at det ville blive hilst med begejstring af alle dyrkere af kammermusikkens ædle kunst, såfremt et forlag skulle føle sig kaldet til at genudgive de tre klaverkvartetter. Herunder ses i formindsket størrelse den første side af klaverstemmen til op.50. Bemærk at klaverstemmen er i tværformat, og at strygestemmerne ikke er medtaget

klaverkvartetten op.50