Litteratur om Kuhlau
– en side fra webstedet josebamus.dk  

tilbage
til siden
Kuhlau

Den følgende oversigt medtager kun de vigtigste bøger og artikler. Yderligere litteratur kan findes i bibliotekernes databaser, f.eks. bibliotek.dk. Jeg har valgt at omtale bøger og artikler i kronologisk orden; dermed får man samtidig et indtryk af, hvordan Kuhlau-forskningen har udviklet sig.


Litteratur om Kuhlau - en kronologisk oversigt

Det første tilløb til en Kuhlau-biografi fremkom tre år efter komponistens død. Det er en lille tryksag på blot 16 sider: P.O.Brøndsted: Til Friedrich Daniel Rudolph Kuhlaus Ihukommelse. Nogle ord fremsagte i et musikalsk Selskab den 16nde Maj 1835, København 1835. Brøndsted var arkæolog, men havde deltaget i de generalbaskurser, Kuhlau havde holdt i årene før 1820.

I de følgende år kan man naturligvis finde artikler om Kuhlau i diverse musikleksika. De kolporterer imidlertid ofte forkerte oplysninger - som når det eksempelvis hævdes, at Kuhlau var fløjtenist i Det kgl. Kapel.

Vi skal helt frem til 1873, før vi finder en levnedsskildring, der er baseret på selvstændige kildestudier og på interviews af folk, der havde kendt Kuhlau. Den er skrevet af Georg St. Bricka og er trykt som forord til klaverudtoget af Kuhlaus musik til skuespillet "William Shakespeare", som er en af de første udgivelser, Samfundet til Udgivelse af dansk Musik tog initiativ til. Trods sine blot 7 sider (men i stort format), indeholder forordet en mængde stof, som var nyt for den tid. Sammen med S.A.E.Hagen har Bricka også forfattet artiklen om Kuhlau til den første udgave af Dansk biografisk Leksikon (Bd.IX, 1895)

To år efter "William Shakespeare"-udgivelsen kom så endelige den første egentlige Kuhlau-biografi. Den står at læse i Carl Thrane: Danske Komponister. Fire Skildringer, København 1875. Af bogens i alt 282 sider udgør afsnittet om Kuhlau de 120, hvortil kommer en 12 sider lang værkfortegnelse. Thrane var jurist og sekretær i Højesteret, men hans store interesse var dansk musikhistorie, og han har på flere områder udført banebrydende forskning, længe før musikvidenskab blev et universitetsfag i Danmark. I bogen "Danske Komponister" skildrer han Weyse, Kuhlau, Hartmann og Gade, og hvad specielt Kuhlau angår, havde han forinden gennemført et omfattende arbejde med indsamling af kildemateriale og interviews af de endnu levende personer, som havde kendt Kuhlau. Al senere Kuhlau-forskning står i dyb gæld til Carl Thrane.

I anledning af Kuhlaus 100-års dag i 1886 blev afsnittet om Kuhlau oversat til tysk under titlen. Carl Thrane: Friedrich Kuhlau - zur 100-jährigen Wiederkehr seines Geburtstages. Et fotografisk genoptryk er i nyere tid udkommet på det hollandske reprint-forlag Fritz Knuf. Det har indtil nu været den eneste alment tilgængelige biografi på tysk om Kuhlau.

På den hjemlige front kom der nu til at gå mere end hundrede år, før der igen skete noget af betydning, hvad Kuhlau-forskningen angår. Blot en enkelt ting fortjener at nævnes fra den mellemliggende periode: teaterhistorikeren Torben Krogs artikel Omkring Elverhøj-Musikkens Tilblivelse i Dansk Musiktidsskrift, XVII, 1942.

Derimod skete der noget i Tyskland. I 1930 udkom Karl Graupners dissertation Friedrich Kuhlau. Forfatterens fortjeneste består først og fremmest i, at han har fundet en del hidtil ukendt arkivmateriale frem, der belyser Kuhlaus ungdomsår i Hamburg. Men i øvrigt er disputatsen blot på 75 sider, og udover det nævnte er skildringen af Kuhlau i alt væsentligt baseret på det af Bricka og Thrane indsamlede materiale.

En anden tysk musikforsker, Wolfgang Schmieder, har i Allgemeine Musikzeitung, 63. Jg., 1936, en artikel med titlen Briefe eines Autors an einen Verleger. Zur Erinnerung an Friedrich Kuhlau (1936 var 150-året for Kuhlaus fødsel). Det drejer sig om Kuhlaus korrespondance med musikforlaget Breitkopf & Härtel. Det omtalte brev var ikke kendt af Thrane, og det er så meget vigtigere, som det ser ud til at være gået tabt under 2. verdenskrig.

Et andet lille bidrag til belysning af Kuhlaus liv og færden skal også nævnes her: Kurt Piper: Ein Fund in der Matrikel des Christianeums i Christianeum - Mitteilungsblatt des Vereins der Freunde des Christianeums. 2l. Jg. 3. Hft., Hamburg 1965. Her dokumenterer Piper, at Kuhlau har været elev på en skole i Braunschweig.

Den første bog, der mere udførligt behandler en enkelt side af Kuhlaus værk, nemlig klavermusikken, er Jörn-L. Beimfohr: Das C-dur Klavierkonzert opus 7 und die Klaviersonaten von Friedrich Kuhlau, Hamburg 1971. Det er en særdeles grundig og udpræget akademisk afhandling (dissertation) på 373 s. og med et nodetillæg på 115 s. Afhandlingen er ledsaget af en meget omfattende dokumentation; bl.a. gengiver Beimfohr samtlige forlagsmeddelelser og anmeldelser vedr. Kuhlaus kompåositioner, der under komponistens levetid blev bragt i det vigtige musiktidsskrift Allgemeine musikalische Zeitung.

Fløjtemusikken er emnet i Arndt Mehring: Friedrich Kuhlau im Spiegel seiner Flötenwerke, der udkom på Zimmermann Verlag i 1992. Bogen, der oprindeligt er et "Prüfungsschrift" (en eksamensopgave), behandler langt fra sit emne udtømmende, men den kan være udmærket som en første orientering i denne vigtige del af Kuhlaus værk.

For at gøre den tysksprogede litteratur færdig, skal her også nævnes Richard Müller-Dombois: Der deutsch-dänische Komponist Friedrich Kuhlau. Klassik und Frühromantik im Kontext der geistigen, sozialen und politischen Bewegungen Europas: ein synchro-synoptisches Lese- und Nachschlagebuch, Syrinx-Verlag, 2004. Betegnelsen "synchro-synoptisches Lese- und Nachschlagebuch" går på, at begivenhederne i Kuhlaus liv står anført på bogens venstresider, mens de samtidige kulturhistoriske og politiske begivenheder står anført på bogens højresider. Der er altså ikke tale om en biografi i egentlig forstand, men om en decideret opslagsbog. Müller-Dombois, der har været professor i fløjte ved konservatoriet i Detmold, står også som udgiver af den i anden forbindelse nævnte Uelzener Kuhlau-Edition.

Den ubetinget vigtigste håndbog, for de, der mere seriøst beskæftiger sig med Kuhlau, er Dan Fog: Kompositionen von Fridr. Kuhlau. Thematisch-bibliographischer Katalog, Kopenhagen 1977. Den kan vel bedst beskrives som en pendant til eksempelvis Köchels fortegnelse over Mozarts kompositioner eller Kinskys fortegnelse over Beethovens kompositioner. Ligesom i disse fortegnelser er begyndelsen af hver sats noteret i noder, hvorefter følger diverse bibliografiske data. Hvor Thrane i sin bog registrerer 140 numre, er tallet hos Fog nået op på 233. En nærmere beskrivelse af Fogs bibliografi kan findes på siden værkfortegnelse.

Den flittigste forsker af Kuhlau overhovedet er Gorm Busk. Han lagde ud i 1986, 200-året for Kuhlaus fødsel, med disputatsen Friedrich Kuhlau - en biografi og en kritisk analyse af hans musikdramatiske produktion. Af bogens 448 sider udgør den biografiske del de første 72 sider; resten er, som det fremgår af titlen, en analyse af Kuhlaus operaer og øvrige teatermusik. Samme år udgav Gorm Busk på Engstrøm & Sødrings Musikforlag en kortfattet Kuhlau-biografi under titlen Friedrich Kuhlau - hans liv og værk. (NB. Hvis man bestiller disse bøger på biblioteket, er det vigtigt at præcisere, om det er disputatsen eller den populære fremstilling, man ønsker - på grund af titlernes enslydende begyndelse, bliver de to bøger ofte forvekslet).

Særdeles vigtig er også Gorm Busk's udgivelse af Kuhlaus breve ligeledes på Engstrøm & Sødrings Musikforlag. Den nøjagtige titel lyder: Kuhlaus breve. Udgivet og kommenteret af Gorm Busk, København 1990. Samlingen omfatter 172 breve af Kuhlau, hvortil kommer enkelte breve fra faderen og fra Kuhlaus søskende. De fleste af brevene er skrevet på tysk, det sprog Kuhlau vedblev at tale, også efter han var blevet dansk statsborger. Brevene kaster bl.a. lys over forholdet mellem komponist og forlægger. Andre breve er rørende, men som oftest forgæves bønskrifter til kongen, Frederik 6.

Videre har Gorm Busk sammen med Jan Maegaard, og ligeledes på Engstrøm & Sødrings Musikforlag, udgivet en kommnteret udgave af Kuhlaus kanons - en genre som han af sin samtid var speciel kendt for (Beethoven kaldte Kuhlau "Der grosse Kanonier"). Den fulde titel lyder: Gorm Busk & Jan Maegaard: Kuhlaus Kanons. Engstrøm & Sødring, København 1996.

Af Gorms Busks øvrige artikler om Kuhlau skal her nævnes følgende:

Kuhlaus "An die Freude" - et glemt kantatefragment fra hans første år i Danmark med forsøg på en rekonstruktion i Dansk årbog for musikforskning, Bd. 16, København, 1985, s. 53-74

Kuhlau og Lyngby i Lyngby-bogen, 1986, S. 165-174

Kuhlaus klaversonater og -sonatiner i Dansk årbog for musikforskning, Bd. 19, København ,1988, s. 113-156

Friedrich Kuhlau's operas and theatre music and their performances at The Royal Theatre in Copenhagen (1814-1830) - a mirror of European music drama and a glimpse of the Danish opera tradition i Musik & forskning, Bd. 21, 1996, s. 93-127

Kuhlaus' model technique and musical style, I IFKS Newsletter No.11, Tokyo, 2010, s. 19-43

I 2011 kom så endelig på det tyske Olms Verlag min egen 416 sider store biografi om Kuhlau: Friedrich Kuhlau – Ein deutscher Musiker in Kopenhagen. Den er udførligt omtalt på siden Kuhlau, og den er også den egentlige anledning til, at dette website har set dagens lys.

tilbage til
startside