Kuhlau og Uelzen
– en side fra webstedet  josebamus.dk  
tilbage til siden Kuhlau

link til Uelzens Website om Kuhlau
link til Kuhlau–Wettbewerb 2013


Marienkirche i Uelzen, hvor Kuhlau blev døbt den 13. September 1786

Kuhlaus fødeby Uelzen, der ligger 35 km. syd for Lüneburg, har sat mange aktiviteter i gang for at udbrede kendskebet til Kuhlau og hans musik. Her skal i første række nævnes den internationale fløjtekonkurrence, Internationaler Flötenwettbewerb "Friedrich Kuhlau", som byen har været vært for siden 1970, og som nu afholdes hvert andet år. Denne konkurrence har virkelig har formået at trække unge, talentfulde fløjtenister til fra hele verden, og den har dermed også i høj grad medvirket til at gøre Kuhlau kendt.

Problemerne med at fremskaffe nutidige og fejlfri nodeudgaver af Kuhlaus fløjteværker førte med sig, at byen Uelzen sammen med fløjtenisten og indehaveren af Musikforlaget Syrinx Verlag, professor Richard Müller-Dombois, påbegyndte udgivelsen af den også andetsteds på dette website omtalte Uelzener Kuhlau–Edition. Serien omfatter i skrivende stund 32 udgivelser, og det er planen at udgive samtlige Kuhlaus fløjteværker.

Det er ligeledes byen Uelzen, der har bekostet oversættelsen og udgivelsen af min Kuhlau-biografi: Friedrich Kuhlau – ein deutscher Musiker in Kopenhagen. Du finder en nærmere omtale af bogen, når du går tilbage til siden "Kuhlau".

Uelzen er også berømt for sin særprægede
Hundertwasser-banegård. Den oprindelige
bygning fra 1888 blev i år 2000 moderniseret
og udsmykket af den berømte østrigste kunstner Friedensreich Hundertwasser.