FRIEDRICH   KUHLAU – en komponist du bør kende
– en side fra webstedet josebamus.dk  
en minibiografi værkfortegnelse nodesøgning diskografi litteratur Kuhlau og Uelzen Kuhlau og Japan til startsiden
click the flag
to see the english version
klick auf die Flagge, um die deutsche Version zu sehen

Fra optagelsen til udsendelsen om Kuhlau på P2 den 18. okt. Radioværten Jakob Wivel i færd med at interviewe forfatteren til den nedenfor omtalte bog. Trods de alvorlige ansigtsudtryk forløb interviewet under megen munterhed. Se den nærmere omtale øverst i kolonnen til højre, hvor du også kan linke til udsendelsen.

Kuhlau-biografiens omslag Omslaget til min 416 sider store biografi om den tyskfødte komponist Kuhlau, som i maj 2011 udkom på Georg Olms Verlag, et af Tysklands mest ansete videnskabelige bogforlag. Portrættet forestillet den unge Kuhlau, før han i 1811 flygtede til Danmark for at undgå at blive tvangsudskrevet til Napoleons tropper. Her er nogle links i forbindelse med bogen:

Forlagets præsentation
Kapiteloversigten
Bogens Indledning
Et eksempel: Kapitel 29
Literaturfortegnelsen
Anmeldelser

Og her er et citat fra en anmeldelse
(oversat fra tysk): "Trods den
videnskabelige fundering læses bogen
som en fængslende roman" - "Den afslappede skrivemåde gør læsningen til en fornøjelse".

NYE ANMELDELSER
En meget udførlig og meget rosende anmeldelse er netop (februar 2013) fremkommet i Svensk Tidskrift (klik på titlen for at læse anmeldelsen).
Endvidere er der nu kommet en anmeldelse i FORUM MUSIKBIBLIOTHEK, som er de tyske musikbibliotekares fagtidsskrift. Den slutter med ordene
"- ein Muss für Musikbibliotheken!"
Og endelig er så her anmeldelsen i
Det kgl. Biblioteks årbog
FUND OG FORSKNING 2012, hvor det bl.a. hedder: "– den mest omfattende biografi, der foreligger over Kuhlaus liv og dermed et hovedværk i den nyere Kuhlau-litteratur . . . obligatorisk læsning for enhver, der ønsker at sætte sig grundigere ind i denne væsentlige periode i dansk musikhistorie."

Det kendteste billede af Kuhlau er Christian Hornemans portræt malet i anledning af komponistens udnævnelse til titulær professor i 1828 - en udnævnelse, der fulgte i den byge af mere eller mindre indholdsløse titler, som Frederik 6. lod regne i anledning af sin datters bryllup med den senere Frederik 7., og i hvilken forbindelse "Elverhøj" blev bestilt som festspil. Ægteskabet holdt i to år - musikken har foreløbig holdt i mere end 180 år!

Emil Barentzens litografi af Kuhlau Kuhlau havde titel som kongelig kammermusikus, men han hadede at skulle møde ved hoffet i fine klæder. Her har litografen Emil Bærentzen afbildet ham, som hans venner og elever normalt mødte ham: iført "Hausrock" og med en løst knyttet "Kravatte" som eneste pynt. Det højre øje mistede han som 9-årig ved en ulykke. Alle andre portrætter viser Kuhlau fra venstre side for netop mere eller mindre at skjule denne defekt.
AKTUELT:/
Den 18. okt. havde jeg sammen med radioværten Jakob Wivel en udsendelse om Kuhlau på DR's P2. Det var i udsendelsesrækken "Nørderne kommer". Udsendelsen, der varer knap halvanden time og indeholder et bredt udsnit af Kuhlaus musik, ligger nu på P2's hjemmeside, men du kan gå direkte til den ved at klikke her: HØR UDSENDELSEN . Se også billedet øverst i kolonnen til venstre.

I Kuhlaus fødeby, Uelzen, opføres den 8. nov. Kuhlaus Opera Lulu. Du kan finde flere oplysninger på nettet ved at søge på ordene: theater an der ilmenau lulu

Som tidligere omtalt udgav Toshinori Ishihara og Gorm Busk i 2012 Kuhlaus samlede klaversonater i 4 bind (du kan læse om udgivelsen her: Kuhlaus klaversonater). Denne udgivelse er nu (foråret 2014) fulgt op af en samlet udgave af Kuhlaus klavervariationer i 3 bind, som du kan læse om her: Kuhlaus klavervariationer. Det kan allerede nævnes, at der også er planlagt en udgivelse af klaverrondoerne (hvoraf Kuhlau har skrevet ikke færre end 50), og dermed vil de fleste og i hvert fald de væsentligste af Kuhlaus klaverværker omsider være tilgængelige i nyudgaver. Det er en præstation, som de to udgivere fortjener den varmeste tak for.

I denne forbindelse skal det også nævnes, at ovennævnte udgivelser tillige med en del andre af IFKS's udgivelser nu kan købes i Danmark. Det burde få alle pianister til at springe op af stolen! Her er en henvisning til forhandleren

En anden bemærkelsesværdig nyhed er Christina Åstrand's og Per Salo's indspilning af Kuhlaus violinsonater. Den er planlagt til at omfatte 2 cd'er, og i juni 2014 udkom den første. Den kan du læse om her: Kuhlaus violinsonater.

Kuhlau – hvem er han?
Spørg en tilfældig person om det, og svaret vil i de allerfleste tilfælde være et forsigtigt modspørgsmål: "Er det ikke ham, der har skrevet musikken til Elverhøj?" Jo, det er det da, og sandt er det også, at Elverhøj er det oftest opførte stykke på vor nationalscene, og at det nærmest har fået status som en national helligdom. Men at Kuhlau derudover har skrevet adskillige store operaer, det ved kun de færreste, og hvor mange er i stand til at nævne blot nogle få titler på de mere end 500 kompositioner, han i øvrigt har skrevet?

Ved siden af Carl Nielsen og Niels W. Gade er Kuhlau den eneste danske komponist, som er nogenlunde kendt i udlandet. Her er han i dag først og fremmest kendt for sine mange kompositioner for fløjte, og blandt fløjtenister går han under betegnelsen "Fløjtens Beethoven". Tidligere, hvor det klassiske klaverspil var mere udbredt, end det er tilfældet i dag, var det nok snarere de indtagende og letspillelige sonatiner, Kuhlau var kendt for; de hørte nemlig til standardrepertoiret i den elementære klaverundervisning - og gør det vel til dels stadig. Men hvis det er det eneste, man kender til Kuhlau (man kan sågar opleve at se ham omtalt som "Sonatine-Kuhlau"), så svarer det nærmest til, at det eneste man kender til Beethoven er det lille klaverstykke "Für Elise"! Ligesom Beethoven har Kuhlau nemlig også skrevet en række store og musikalsk særdeles vægtige klaversonater, og efter at have sovet tornerosesøvn i langt mere end 100 år, er de nu omsider blevet genudgivet (se bemærkningen og linket øverst i denne spalte). Dertil kommer en perlerække af herlige kammermusikværker. De er i dag alle tilgængelige på CD (se menupunktet "diskografi), men endnu mangler noderne at blive genudgivet.

Det var ønsket om at udbrede kendskabet til Kuhlaus musik, der i begyndelsen af 1970'erne satte mig i gang med at udforske Kuhlaus liv og værk. Jeg var på det tidspunkt netop blevet ansat som forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus. Statsbiblioteket ejer en næsten komplet samling af Kuhlaus værker, herunder de sjældne førstetryk og andre tidlige udgaver, som stort set er vor eneste kilde til Kuhlaus musik, for på det tidspunkt var kun meget få af Kuhlaus værker blevet genoptrykt. Det førte til et samarbejde med musikantikvarboghandleren og musikbibliografen Dan Fog, der allerede var i gang med at registrere alle kendte værker af Kuhlau. Dette arbejde havde jeg egentlig forestillet mig, jeg selv skulle i gang med, men nu satte jeg mig i stedet som mål at skrive "den store forkromede biografi" om Kuhlau, som i høj grad savnedes. Den eneste Kuhlau-biografi, der på det tidspunkt var skrevet, var et afsnit i Carl Thranes bog Danske Komponister fra 1875.

De næste år gik en stor del af min tid med at gennemgå alt relevant materiale på Det kgl. Bibliotek og på Rigsarkivet samt med at gennemblade aviser og tidskrifter fra perioden 1810-32, for at finde oplysninger om Kuhlaus koncerter, nyudgivelser og hvad der ellers måtte findes af oplysninger om komponisten. Ligeledes gennemgik jeg de relevante årgange af den tids vigtigste musiktidsskrift Allgemeine musikalische Zeitung for at finde anmeldelser, hvortil endnu skal føjes en systematisk gennemgang af memoirelitteraturen i håb om at finde hidtil oversete oplysninger om Kuhlau. Efter fire års arbejde mente jeg at have fået belyst Kuhlaus liv og færden så godt, at jeg kunne gå i gang med udformningen af selve bogen, og i slutningen af 1975 var manuskriptet klar til udgivelse.

Manuskriptet blev indleveret til Odense Universitetsforlag, der efter at have indhentet begejstrede udtalelser fra fagfolk, erklærede sig villig til at udgive bogen, under forudsætning af at der kunne skaffes fondsmidler til dækning af trykningen – for idet der var tale om en videnskabeligt funderet biografi, turde man ikke satse på den store folkelige interesse. Det skulle dog ikke være noget problem, for min Kuhlau–forskning var allerede gennem flere år blevet støttet af Statens humanistiske forskningsråd. Det står fortsat som en gåde, hvorfor rådet afviste at støtte udgivelsen af bogen, efter at man allerede havde postet en mindre formue i den forudgående research. Nogen har foreslået mig, at det kunne være fordi, jeg tegnede et noget mindre lyserødt billede af tyskeren Kuhlaus forhold til sit nye fædreland, end det man ønskede at bevare – dengang blev man jo også nærmest opfattet som landsforræder, hvis man forsøgte at rokke ved den traditionelle forestilling om de slesvigske krige! Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i bogen beskriver den måde, hvorpå Kuhlau blev behandlet af det officielle Danmark og specielt af den egenrådige Frederik 6., som mildt sagt kritisabel.

Det korte af det lange er, at manuskriptet blev arkiveret i en kasse på loftet, og her fik det fik lov til at ligge i godt 30 år, altimens jeg satte de andre projekter i gang, som du også kan læse om på dette websted. I mellemtiden var interessen for Kuhlau og hans musik blevet betydeligt forøget. Det skyldes ikke mindst de initiativer, som Kuhlaus fødeby Uelzen havde sat i gang – her afholder man hvert andet år en international fløjtekonkurrence med fokus på Kuhlaus mange værker for netop dette instrument, og i samarbejde med Syrinx Verlag udgiver man Uelzener Kuhlau-Edition, der ligeledes har fokus på fløjteværkerne. I 2008 henvendte jeg mig til byen for at høre, om man var interesseret i mit manuskript. Efter at have set en prøveoversættelse til tysk, tilbød byen at bekoste en oversættelse af hele manuskriptet og at finde en forlægger, der ville udgive det. Valget faldt på et af Tysklands fornemste videnskabelige bogforlag, Georg Olms Verlag. Naturligvis måtte manuskriptet ajourføres, så den seneste viden om Kuhlau blev tilgodeset. Især én person, Gorm Busk, havde i mellemtiden beskæftiget sig indgående med Kuhlau (han har bl.a. skrevet disputats om Kuhlaus teatermusik), og jeg er ham megen tak skyldig, fordi han storsindet har ladet mig benytte ikke tidligere offentliggjort materiale. Også den tyske Kuhlau-ekspert professor Richard Müller-Dombois, og den japanske Kuhlau-ekspert, professor Toshinoti Ishihara har jeg i denne forbindelse haft et nært samarbejde med. Af hensyn til den tyske læser har jeg til det oprindelige manuskript tilføjet en del supplerende oplysninger om danske forhold, og det lykkedes mig også at finde godt 70 relevante illustrationer. Bogen endte med at blive på 416 sider, og dens fulde titel lyder: Friedrich Kuhlau – ein deutscher Musiker in Kopenhagen. Eine Biographie nach zeitgenössischen Dokumenten .

I spalten til venstre kan du finde en række links i forbindelse med bogen

Jeg har på dansk "ekstraheret" essensen af bogen i den 14 sider lange "minibiografi", som du finder i menuen øverst på denne side. Alt i alt mener jeg at turde sige, at man intet andet sted på nettet finder så fyldige og ikke mindst så korrekte oplysninger om Kuhlau, som på den webside, du netop sidder med!

Som det fremgår af biografiens indledning, har Kuhlau-slægten både en forgrening i Danmark og en forgrening i Sverige, og adskillige medlemmer af sidstnævnte har også været komponister eller musikere. En oversigt over disse indgik oprindeligt i det danske manuskript, og det nåede også at blive oversat til tysk, men forlaget mente ikke det havde relevans for et tysk publikum. Jeg tilføjer her den tyske oversættelse tillige med en kopi af det maskinskrevne danske manuskript: De svenske Kuhlau'er

Jeg vil også lige nævne at jeg i efteråret 2012 fik udgivet en artikel med titlen "Kuhlau og klaveret" i Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole's skriftserie PubliMus. Den er på 31 sider, og du kan læse her: Kuhlau og klaveret.

Begyndelsen af klaversonaten i Es-dur, opus 127 i Kuhlaus egen håndskrift.
Opdateret d. 24.10.2014