Hvordan Beethovens sonate i cis-mol fik navnet Måneskinssonaten

Pietro Scudo, 1806-1864, var en italiensk født sanger og komponist, men han var dog i sin samtid mest kendt som musikkritiker, i hvilken egenskab han blev knyttet til det i 1829 grundlagte og helt frem til 1945 toneangivende tidsskrift Revue des deux mondes. Det var til dette tidsskrift han i 1850 skrev sin kortfattede og stærkt romantiserede Beethoven-biografi, der efterfølgende blev oversat til adskillige sprog. På dansk blev den udgivet i 1855 under titlen En Sonate af Beethoven (om Scudo se i øvrigt Groves Dictionaty of Music and Musicians, 5th ed., vol.VII, p.679)

Biografien er indlejret i en rammefortælling, hvor fortælleren beretter om, at han en aften hører en ung kvinde spille Beethovens sonate i cis-mol. "Solen var just i Begreb med at forbinde sig i Horizonten og sendte os sine sidste blide og bævende Straaler. Aftenens Skygger stege langsomt ned fra den nærliggende Høi, og Maanen frigjorde sig, som en kydsk Jomfru, møisommeligt fra den endnu lyse Baggrund, der holdt den tilbage, og udfoldede med frygtsomt Coquetteri sin Glands ovenover Skoven." Og efter endnu en hel sides beskrivelse af stemningen fortsætter han: "Der, hvor Themaet, ledsaget af Bassens periodiske Bevægelse, hæver sig til den tilsvarende Tone i E-Dur, belyste en Straale af Maanen, der gjennembrød de lette Skyer, som havde hindret dens Fremkomst, Deres yndige Figur og forklarede saaledes paa en vis Maade denne Geniets skjønne Overgang." Her følger så endnu et par sider med en hjertegribende skildring af den bevægelse, der griber fortælleren ved dette samspil mellem musikken og måneskinnet.

Revue des deux mondes blev læst af hele den dannede verden, og Scudos artikel blev anledningen til, at Beethovens sonate i cis-mol, op.27 nr.1, herefter blev kendt som Måneskinssonaten.

Det skal i sandhedens interesse tilføjes, at Ludwig Rellstab allerede i 1832 i novellen Theodor - en musikalsk skitse sammenligner adagioen i Beethovens sontate med "en sø, der glitrer i lyset af den nedgående måne", og det er meget muligt, at det er denne sammenligning, Scudo har bygget videre på. Men sikkert er det, at det er gennem sidstnævntes beskrivelse det poetiske navn er blevet uløseligt knyttet til sonaten

Her kan du se et opslag i den danske oversættelse fra 1855. Citatet "Der, hvor Themaet, ledsaget af Bassens periodiske Bevægelse - - - " findes øverst på s.7. Bogen er ganske lille, kun på 48 sider og formatet er 12,6 x 8,5 cm.